Der er ikke foretaget mange undersøgelser af effekten af en fjernelse af det ekstra års SU. Således kan siges, at der ikke findes meget belæg for tesen, at en en stramning af det nuværende SU-system vil få de unge hurtigere igennem uddannelsen.
En undersøgelse foretaget af ingeniørforeningen, IDA, - en af de få undersøgelser, der rent faktisk er lavet på området - viser tværtimod, at 62 pct. af de adspurgte ingeniørstuderende ikke vurderer, at en fjernelse af "fjumreåret" vil bevirke, at de bliver færdige til den normerede studietid.
En undersøgelse foretaget af Djøf tegner et lignende billede. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 488 studerende, viser, at hver femte studerende på de samfundsfaglige uddannelser med stor sandsynlighed vil forlade universiteterne kun med en BA-grad på papiret, ligesom hver tredje vil forlænge studietiden med et sabbatår mellem bachelor- og kandidatdelen, hvis en reform af SU-systemet bliver en realitet.
En fjernelse af det sjette SU-år vil - i modsætning til regeringens antagelser - snarere med al tænkelighed gå ud over de unge, der i perioder har svært ved at komme igennem uddannelsen. Unge mennesker, der rammes af stress eller af sygdom i familien. Unge, der dumper en svær eksamen eller som må knokle i et job ved siden af studierne for at få budgettet til at hænge sammen.
Sociologiske undersøgelser viser desuden, at unge, hvis forældre ikke har akademisk baggrund, betragter det at tage en universitetsuddannelse som potentielt langt mere risikofyldt end unge, der har mindst én forælder med akademisk baggrund. For unge, hvis forældre er ufaglærte eller faglærte arbejdere, er der simpelthen større uvished forbundet med, hvad det vil sige - fagligt og økonomisk - at tage en lang videregående uddannelse. Således vil en forringelse af SU´en i form af en reduktion af SU-klippene med sikkerhed have social slagside. At der ikke længere er et ekstra års "elastik" vil blive medtaget i de unges overvejelser omkring, hvorvidt det synes muligt at gennemføre en akademisk uddannelse. For mange af de unge, der ikke har set nære familiemedlemmer opnå en akademisk grad, vil stramningen få uddannelsesforløbet til at synes endnu mere udfordrende - og medvirkende til, at dygtige unge vælger en kortere uddannelsesvej end den lange, akademiske.
I Danmark har vi, siden SU-systemets indførelse i kølvandet på studenteroprøret, tillagt muligheden for dannelse og social mobilitet stor værdi. Siden systemets fødsel har vi været igennem perioder med oliekriser, kartoffelkur og en arbejdsløshed, der nåede 13 pct. i starten af 90-erne. På trods af svære tider har systemet fået lov at bestå.
Der er intet, der tyder på, at uddannelse for fremtiden bliver mindre vigtigt. Tværtimod bliver et højere uddannelsesniveau stadigt vigtigere - for den enkelte og for samfundet. Jo højere uddannelse, jo større jobgaranti. Jo højere uddannelse, jo højere produktivitet. Således bør samfundet til stadighed støtte en model, hvor økonomien ikke bliver en begrænsning for, hvor lang en uddannelse et dygtigt og fagligt engageret ungt menneske vælger.
Fjernelse af det sjette SU-år vil være et politisk signal om, at en uddannelses skal ses som et privat gode først og fremmest - som en privat investering, der er til gavn for den enkelte - og ikke som område, der fra statens side skal investeres i til gavn for hele samfundet. Fjernelse af det sjette SU-år er således en underkendelse af, at veluddannelse, unge mennesker er samfundets allervigtigste ressource. En underkendelse af et unikt system, vi vel næppe aldrig har haft mindre råd til at forringe.
Mia Sulsbrück
Ordinært medlem af forretningsudvalget, Djøf Studerende
En undersøgelse foretaget af ingeniørforeningen, IDA, - en af de få undersøgelser, der rent faktisk er lavet på området - viser tværtimod, at 62 pct. af de adspurgte ingeniørstuderende ikke vurderer, at en fjernelse af "fjumreåret" vil bevirke, at de bliver færdige til den normerede studietid.
En undersøgelse foretaget af Djøf tegner et lignende billede. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 488 studerende, viser, at hver femte studerende på de samfundsfaglige uddannelser med stor sandsynlighed vil forlade universiteterne kun med en BA-grad på papiret, ligesom hver tredje vil forlænge studietiden med et sabbatår mellem bachelor- og kandidatdelen, hvis en reform af SU-systemet bliver en realitet.
En fjernelse af det sjette SU-år vil - i modsætning til regeringens antagelser - snarere med al tænkelighed gå ud over de unge, der i perioder har svært ved at komme igennem uddannelsen. Unge mennesker, der rammes af stress eller af sygdom i familien. Unge, der dumper en svær eksamen eller som må knokle i et job ved siden af studierne for at få budgettet til at hænge sammen.
Sociologiske undersøgelser viser desuden, at unge, hvis forældre ikke har akademisk baggrund, betragter det at tage en universitetsuddannelse som potentielt langt mere risikofyldt end unge, der har mindst én forælder med akademisk baggrund. For unge, hvis forældre er ufaglærte eller faglærte arbejdere, er der simpelthen større uvished forbundet med, hvad det vil sige - fagligt og økonomisk - at tage en lang videregående uddannelse. Således vil en forringelse af SU´en i form af en reduktion af SU-klippene med sikkerhed have social slagside. At der ikke længere er et ekstra års "elastik" vil blive medtaget i de unges overvejelser omkring, hvorvidt det synes muligt at gennemføre en akademisk uddannelse. For mange af de unge, der ikke har set nære familiemedlemmer opnå en akademisk grad, vil stramningen få uddannelsesforløbet til at synes endnu mere udfordrende - og medvirkende til, at dygtige unge vælger en kortere uddannelsesvej end den lange, akademiske.
I Danmark har vi, siden SU-systemets indførelse i kølvandet på studenteroprøret, tillagt muligheden for dannelse og social mobilitet stor værdi. Siden systemets fødsel har vi været igennem perioder med oliekriser, kartoffelkur og en arbejdsløshed, der nåede 13 pct. i starten af 90-erne. På trods af svære tider har systemet fået lov at bestå.
Der er intet, der tyder på, at uddannelse for fremtiden bliver mindre vigtigt. Tværtimod bliver et højere uddannelsesniveau stadigt vigtigere - for den enkelte og for samfundet. Jo højere uddannelse, jo større jobgaranti. Jo højere uddannelse, jo højere produktivitet. Således bør samfundet til stadighed støtte en model, hvor økonomien ikke bliver en begrænsning for, hvor lang en uddannelse et dygtigt og fagligt engageret ungt menneske vælger.
Fjernelse af det sjette SU-år vil være et politisk signal om, at en uddannelses skal ses som et privat gode først og fremmest - som en privat investering, der er til gavn for den enkelte - og ikke som område, der fra statens side skal investeres i til gavn for hele samfundet. Fjernelse af det sjette SU-år er således en underkendelse af, at veluddannelse, unge mennesker er samfundets allervigtigste ressource. En underkendelse af et unikt system, vi vel næppe aldrig har haft mindre råd til at forringe.
Mia Sulsbrück
Ordinært medlem af forretningsudvalget, Djøf Studerende
Ingen kommentarer:
Send en kommentar