Egentlig ville jeg helst turnere de lokale antikvariater for at finde det helt rigtige sofabord til min ny-tilflyttede lejlighed. Men foran mig ligger pensumlisten til min første eksamen. 800 normalsider plus fire andre tekster, som min underviser har skrevet, at ”der forudsættes kendskab til”. Det vil sige, at min jagt på et sofabord må vente, og jeg i stedet vil bruge min lørdag, søndag og de næste mange dage på læsning.
Men hvad er det egentlig, der motiverer os i eksamenstiden til at mure os inde med bøgerne?
Er det fordi, det lige pludselig er helt okay at indtage tre gange så meget kaffe, som man plejer?
Er det fordi, det lige pludselig er helt okay at indtage tre gange så meget kaffe, som man plejer?
Min egen lille, uvidenskabelige undersøgelse giver et entydigt svar: for at få en god karakter.
Det kender jeg bestemt også fra mig selv. Det giver mig en enorm selvtilfredshed at gå ud fra eksamenslokalet med en tocifret karakter. Det motiverer mig at censor og eksaminator blåstempler mig, og giver mig et tal, der kommer til at stå på mit eksamensbevis. Et bevis, som en kommende arbejdsgiver helst skal tolke som, at her er en dygtig og begavet person, som skal ansættes i virksomheden.
For en eksamen er jo bare et led i vores uddannelse. Et skidt mod bachelor- eller kandidattitlen. Den skal godtgøre, at vi har tilegnet kompetencer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Men så er det jeg spørger, er det vigtigste så ikke, at vi får kompetencer, der kan anvendes bagefter og ikke nødvendigvis, at have rene 12-taller? Kompetencer kan jo erhverves mange andre stedet fra som et studiejob, hvor man kan omsætte sin viden i praksis.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at man ikke skal gøre det så godt, man kan til eksamen. Men jeg mener, at hvis man dygtiggør sig på andre måder, kan et middelmådigt gennemsnit sagtens være vejen til det fede job. Det fede job må jo være det, vores uddannelse skal udmunde i. Medierne skriver jo også, at flere og flere HR-chefer i højere grad lægger vægt på relevant studiejob og frivilligt arbejde end topkarakterer.
Fokus på karakterer er selvfølgelig forskellig fra branche til branche, men lur mig om man kan blive en fremragende advokat med et firtal i retshistorie og tre års studiejob på et advokatkontor.
Derfor vil jeg opfordre alle til at mærke efter, hvad der lige præcist motiverer jer her i eksamenstiden. Jeg vil tænke på, at jeg bliver dygtigere, lærer noget brugbart og prøve at lade være med at fokusere så meget på det tal, som i sidste ende ikke vil betyde alverden.
I mellemtiden vil jeg vende tilbage til mine 800 normalsider og vente på, at det bliver februar, og jeg kan finde mit nye sofabord.
Det kender jeg bestemt også fra mig selv. Det giver mig en enorm selvtilfredshed at gå ud fra eksamenslokalet med en tocifret karakter. Det motiverer mig at censor og eksaminator blåstempler mig, og giver mig et tal, der kommer til at stå på mit eksamensbevis. Et bevis, som en kommende arbejdsgiver helst skal tolke som, at her er en dygtig og begavet person, som skal ansættes i virksomheden.
For en eksamen er jo bare et led i vores uddannelse. Et skidt mod bachelor- eller kandidattitlen. Den skal godtgøre, at vi har tilegnet kompetencer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Men så er det jeg spørger, er det vigtigste så ikke, at vi får kompetencer, der kan anvendes bagefter og ikke nødvendigvis, at have rene 12-taller? Kompetencer kan jo erhverves mange andre stedet fra som et studiejob, hvor man kan omsætte sin viden i praksis.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at man ikke skal gøre det så godt, man kan til eksamen. Men jeg mener, at hvis man dygtiggør sig på andre måder, kan et middelmådigt gennemsnit sagtens være vejen til det fede job. Det fede job må jo være det, vores uddannelse skal udmunde i. Medierne skriver jo også, at flere og flere HR-chefer i højere grad lægger vægt på relevant studiejob og frivilligt arbejde end topkarakterer.
Fokus på karakterer er selvfølgelig forskellig fra branche til branche, men lur mig om man kan blive en fremragende advokat med et firtal i retshistorie og tre års studiejob på et advokatkontor.
Derfor vil jeg opfordre alle til at mærke efter, hvad der lige præcist motiverer jer her i eksamenstiden. Jeg vil tænke på, at jeg bliver dygtigere, lærer noget brugbart og prøve at lade være med at fokusere så meget på det tal, som i sidste ende ikke vil betyde alverden.
I mellemtiden vil jeg vende tilbage til mine 800 normalsider og vente på, at det bliver februar, og jeg kan finde mit nye sofabord.
Mie Taschner Andersen
Studerende og netværksformand, Djøf Studerende Hovedstaden
Studerende og netværksformand, Djøf Studerende Hovedstaden
Da jeg skal til eksamen i morgen nåede dette indlæg desværre ikke at motivere - men det fik sat nerverne lidt i ro :) For ja, lige meget hvordan det går i morgen, så har jeg jo lært noget i processen. Og du har helt ret, dét må være det vigtigste. Tak!
SvarSletGodt, du har fået noget ud af det:)
SletAv den ramte her 2 dage før mundtlig eksamen.. ;-)
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSom universitetsundervier siger jeg: Dejlig læsning og right on the money!
SvarSletGod læsning, vil lige komme med to kommentarer (ved du kan tage det ;)) tocifret karakterer her går jeg ud fra du mener dem der starter på 1 og ikke 0 :)
SvarSletSå er det med juristen, retshistorie er det meget begrænset hvem der ser på det er nok vigtigere med formue/forvaltning/strafferet som er det man faktisk arbejder med..
Men så er jeg så også enig med dig, jeg finder klart der er alt for meget fokus på eksamensresultater og ikke nok på andre kvalifikationer.
Hej Mikkel
SletTak for din kommentar.
Ja, det er lige, jeg mener:)
Ja, du har ret i, at der bliver lagt større vægt af arbejdsgivere på karakteren i formue-, forvaltnings- og strafferet, da det jo er er det, I jurister skal kunne, hvor retshistorie mere er baggrundsstof.
Jeg forstår ikke hvorfor gode karakterer og det at opnå kompetencer ofte sættes op som to modstridende elementer. Hvis man har fokus på at få den tocifrede karakter, så læser man mere og bliver derigennem dygtigere indenfor det pågældende fag.
SvarSletDesuden, så kan ingen komme udenom at gode karakterer åbner op for nogle muligheder. "Mon ikke jeg bliver en god [indsæt felt] uden en tocifret karakter"? Det ved jeg ikke, det kan ingen garantere. Jeg vil hvert fald ikke satse, så slemt er det altså heller ikke at vente til februar med at finde et nyt sofabord!
Tak for din kommentar.
SletJeg vil give dig ret i, at karakterer og kompetencer ikke er modstridende, for at lære pensum giver jo også studerende kompetencer. Og hvis en høj karakter er det, der motivere en, så er det jo bare at klø på.
Og ja, høje karakterer er gode at have,et slags sikkerhedsnet, jeg vil bare frem til, at jobbet efter cand-titlen kan fås ved andet end blot karakterbladet.
Og jeg vil nu glæde mig til at få mit sofabord, så jeg har noget at slænge benene op på, efter eksamen:)
Du har helt ret i, at det i høj grad er kompetencer, erhvervet udenfor universitetet, der er vejen til job. Vejen til en Ph.d. er 12-taller. Men hvis man "bare" vil have et fedt job i erhvervslivet, er det min klare erfaring, at det er mængden og relevansen af studiejobs, der tæller.
SvarSletJeg scorede mit drømmejob helt uden at medsende karakterudskrift. Til samtalen var de også meget lidt interesserede i min uddannelse, men til gengæld super interesserede i mine studiejobs. Da jeg var i praktik i en HR afdeling oplevede jeg, at de kiggede på karaktererne hos nyuddannede. Men kun for at sortere dem fra, der havde et gennemsnit på 2. Alle andre blev vurderet ud fra erfaring og personlighed.
Hvis man skulle slå et slag for eksamener, så vil jeg sige, at jeg har lært mere i en uge op til en eksamen, end i løbet af hele semesteret. Men det er bare dårlig læse-stil herfra.
Også tak for din kommentar.
SletJa, i HR-afdelingen ses der på hele pakken.
Og jeg lærer også noget i eksamenstiden, også selvom jeg har læst i løbet af semesteret:)
Studiejob og dertilhørende arbejdsopgaver og ansvar kan (og bliver) fremstillet kreativt af mange ansøgere. Det er alt for tidskrævende at validere studiejob i den indledende screening – selvfølgelig er det et plus hvis det lyder interessant, men den "fair" og objektive vurdering er at sammenligne kandidaternes performance ved eksamensbordet.
SvarSletTak for kommentaren.
SletJa, noget skal man jo bruge som parameter, når der ligger 300 ansøgninger foran en, men efter den første screening kan man se på andet end karakterene.
Nøj hvor er det tema blevet beskrevet af alle.
SvarSletTak for kommentaren.
SvarSletRedaktørerne af bloggen her, vil meget gerne have indput til nye emner. Har du forslag, ved jeg, du er velkommen til at kontakte dem.
En lettere forsinket kommentar herfra.
SvarSletJeg er en stræber. Jeg indrømmer det blankt. (Jeg indrømmer i øvrigt også gerne, at jeg fik 12 i retshistorie :-D)
Hvorfor går jeg op i karakterer? Det gør jeg, fordi en karakter ikke bare er et tal, der er godt eller skidt for stoltheden. Karakterer siger noget om, hvor godt man har været inde i stoffet - hvor meget man har lært.
Det handler jo ikke bare om at kunne "nok". Jeg har ikke som mål at bestå et fag - jeg har som mål at KUNNE mest muligt. Faktisk helst at kunne det hele. Og sjovt nok, så afspejler dét sig jo i karakterer, hvorfor jeg fokuserer på den. Får man et 12-tal, så har man tilegnet sig den højest mulige grad af stoffet (og med lidt held bliver bare LIDT af den viden hængende mere end halvandet døgn efter eksamen...)
Det synes jeg også er værd at tænke over, når vi taler karakterræs. Eksamen er IKKE bare et led i uddannelsen, eller et skridt nærmere titlen. Det er altså dér, hvor vi som studerende får testet hvor meget vi kan.
Nu læser jeg jo bare jura og skal ikke redde liv, men jeg vil da fx. i en livstruende situation foretrække en læge, der kan mere end bare lige nok til at redde røven med sig over bestået-barren!
Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at dét at kunne bruge sin viden i praksis (også) er vanvittigt relevant og vigtigt. Jeg har selv 20 t/ugen i et relevant job.
Men praksis alene, uden den bagvedliggende viden, er heller ikke meget værd. Så ender man jo bare i en "vi plejer at løse det her sådan her", og plejer er bare ikke altid det rigtige svar i en given situation. Rutine løser ikke alt. Heller ikke på den anden side af kandidat-titlen.
Derfor ser jeg det slet ikke som et optimalt budskab, at "det skal nok gå med et middelmådigt uddannelsesmæssigt fundament, bare du får praktisk erfaring." Uden fundament daler kvaliteten derude i den virkelige verden.