mandag den 15. oktober 2012

Fang opmærksomheden og flyt fokus

I denne uges video bygger Emil videre på forrige blogindlæg, om hvordan du rammer plet med din ansøgning. Stay tuned, der kommer mange flere guldkorn inden for den nærmeste fremtid.





Med aktiv DU-appel i din ansøgning, flytter du fokus over på modtagerens banehalvdel, og laver selv fortolkningen af dine kompetencer. Når du skal anvende denne teknik handler det om at skifte ”jeg” ud med ”du” i din ansøgning og i dit sprog.

I stedet for at skrive ”Jeg er en frisk og udadvendt pige. Jeg er pligtopfyldende og punktlig. Mine interesser er primært mit studie hvor jeg bruger meget tid. Det vil betyde meget for mig at få et studie job hos jer, da jeres virksomhed passer godt til mine fremtidsønsker”

Så skift over i aktiv DU-appel.

”Vil du have et frisk pust tilført din afdeling, fra en udadvendt og pligtopfyldende pige, som med sin store interesse for studier i XXXX kan bringe den nyeste viden ind i dit team – så er det nu du skal læse videre. Du ved selv at din virksomhed er et attraktivt sted at arbejde, og netop derfor skal du stille krav til din kommende kollega – og krav det kan du helt sikkert stille til mig.”

Okay – jeg indrømmer at det muligvis er lidt for ”poppet” og sælger-agtigt, men det er mest for at understrege sprogbruget. Omvendt tror jeg på du nu har fanget interessen, hvis du altså vel og mærket er en frisk og udadvendt pige.

Det tager tid at lære og anvende aktiv DU-appel, for det en helt anden måde at formulere sig på, men med træning kan alle lære det.




Af Emil Hejlskov, Instruktør v. Boisen & Partners A/S


(www.performanze.dk)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar