Kender du din økonomi?

Som den vakse læser af bloggen sikkert har opdaget, er månedens tema privatøkonomi. Velvidende at privatøkonomi som emne næppe indtager nogen priser for at være blandt de mest attraktive at tale om, betyder det immervæk stadig en masse for de af os, der har valgt at investere i vores fremtid ved en længerevarende uddannelse. Os der dermed også må vende SU og eventuelle udbetalte lønkroner ekstra grundigt hver måned.

Mit blogindlæg vil primært beskæftige sig med et af de områder, som jeg igennem mine snart fem år på SU oftest møder, når jeg diskuterer privatøkonomi med mine medstuderende. Der er tale om den manglende økonomiske realitetssans. Det handler i bund og grund om, at mange studerende har et forkvaklet forhold til penge, hvad der er væsentligt og hvad der tilhører bagatelgrænser.

Hvad er så vigtigt? Og hvad er ikke?

Hvor mange studerende kender du ikke, der gør en dyd ud af at fortælle om, hvordan de handler økonomisk bevidst i lavpris discount supermarkeder? Jeg kender hvert fald en god håndfuld. Alt sammen for at spare et par håndøre om ugen. I sin grundform umiddelbart en fordelagtig disponering og ’investering’ af deres tid, men sammenholdes det med, at selvsamme personer glædeligt brænder de samme penge – og mere til – af på torsdagen i klubben, en Caffé Latte på Baresso, en biograftur med veninderne virker det lidt malplaceret og fjollet. Det er inkonsistent og ikke specielt velovervejet. Særligt når seneste pristjek undersøgelser faktisk viser, at der reelt set ikke er det store at spare mellem discount butikker og almindelig lavpris-varehuse. (http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/219227/discountkaeder_kan_ikke_konkurrere_paa_pris.html)

Man kan indvende, at det jo netop er de mange bække små indkøb efter indkøb, der gør, at der bliver råd til fornøjelser og udskejelser i byen om weekenden. Det er for så vidt også rigtigt. Men min påstand er, at der er nemmere og mere intelligente måder at finde de ekstra krone på.

Udvælg dine mærkesager og prioriter din tid

Selvsamme personer som mener, at de er opmærksomme og økonomisk ansvarlige, når det gælder indkøb, skænker ikke den relative betydning af deres omkostninger en tanke. Hvilken nytte har du af at spare 11kr på madbudgettet ved planlægning, hvis man måned efter måned med en minimal indsats kunne mangedoble sin gevinst?

Derfor bør man være sig bevidst om budgettets visuelle fordele. Det er for mange mennesker simpelthen nemmere at forholde sig til, hvor de store gevinster kan hentes og de potentielle problemer er placeret, hvis det er skematiseret i eksempelvis et budget. Det kan være en smule tidskrævende, men tiden er godt givet ud for langt de fleste.

Det har gang på gang vist sig, at der er mange relativt nemme penge at finde indenfor IT- og telebranchen. Trofaste kunder har selvfølgelig mere at vinde end allerede pris-’shoppende’ kunder. Men er den nye smartphone betalt og man er ude af binding, skal der oftest ikke andet end en opringning til med ’trusler om at flytte selskab’, før der introduceres gunstige pakker som alternativ. Er du i tvivl om hvor meget, du kan tillade dig og realistisk forvente dig, har alle de store selskaber et lavprisselskab, du kan bruge som indikator for størrelsen af din rabat. TDC har M1 og Telmore. 3 har Oister. Telia ejer Call Me, mens Telenor ejer CBB og Bibob.

Mønstret er det samme for bredbåndsmarkedet og TV-udbyderne. Har du været kunde i en længerevarende periode, og/eller er du måske kunde i samme selskab for flere produkter, er der som regel ekstra gode chancer for at ’prutte sig’ til en god handel.

Princippet er det samme for forsikring. Der er mange penge at spare, og som oftest er det kun et museklik eller telefonopkald væk.

Personligt fik jeg som dobbeltkunde ved Yousee forhandlet mig til en halv pris på mit bredbånd. Det dyre mobilabonnement ved 3 blev skiftet ud med en pakke fra Oister til halv pris. Forsikringen blev tegnet via DJØF Studerende. En samlet arbejdsindsats på 1½ times, der månedlig bidrager med knap 500kroner sparet. Hver måned. Det er da let-tjente penge.

Så lektien er altså…

Kort fortalt er dette blot et mindre udpluk af en længere økonomisk udredning. Det er den gamle svale om ikke at falde for to agurker for ti kroner på tilbud, hvis du ved, at du kun har brug for én og den anden blot smides ud senere på ugen.

Find de områder i dit budget, hvor der vitterligt er nogle besparelse at komme efter, og handel derefter med god samvittighed ét sted én gang om ugen med tanken om, at det ekstra det måtte koste kun er en brøkdel af det, du allerede har sparet – ikke at forglemme også af din sikkert ganske dyrebare tid.

Af: Lasse Vad Pedersen, frivillig og (vest)koordinator for bloggen.
http://www.lassevp.dk