Skal, skal ikke?

Skal, skal ikke? Det er den situation mange studerende kan komme til at stå i i løbet af deres  studietid. Det, jeg taler om, er ikke om man skal tage en ekstra øl i fredagsbaren. Nej, det jeg taler her om er valget om man skal tage studielån i form af et SU-lån. Det er en beslutning, der kan være svær at tage og svær at overskue konsekvenserne af.

Derfor vil jeg i dette indlæg forsøge at give et par forskellige vinkler på det.

Det første vi skal se på er, hvor privilegerede vi er her i Danmark. Vi har gratis adgang til uddannelse i ret udstrakt grad. I modsætning til en del andre lande f.eks. USA og UK, hvor man skal betale for både selve undervisningen og for bøgerne, skal vi i Danmark kun skal betale for bøger. Selvom vi dermed kan komme igennem studiet noget billigere end vores ”kolleger” i andre lande, kan det stadig nogle gange være svært at få pengene til at slå til, hvis man kun er på SU. Nogle løser de ved at arbejde ved siden af studiet, men det kan nogle gange – i hvert fald i visse dele af landet – være noget af en opgave at finde et studierelevant job.

Hvis ikke man kan finde et studierelevant job (eller bare et job i det hele taget), er der også den mulighed, at man kan tage et SU-lån.

Før jeg kommer ind på det mere tekniske i opbygning af SU-lånet vil jeg beskrive en model, der måske for nogen kan give større tryghed ved at tage lånet.
Det er sådan, at vi i økonomisk teori (ja, jeg læser økonomi) har en model, der til dels forklare hvorfor det faktisk ikke er så forfærdeligt at låne. Det er sådan – ifølge modellen – at man over et liv vil have det, vi (sjovt nok) kalder en livstidsindkomst. Denne indkomst er bare ikke fordelt jævnt ud over hele ens liv, fordi man på et tidspunkt er studerende, på et andet tidspunkt er man på arbejdsmarkedet, og når man engang får lov at forlade arbejdsmarkedet, får man muligvis lov at blive pensionist. I modellen antager man – og som i måske ved er økonomer glade for antagelser – at man tjener den største del af ens livstidsindkomst i den periode, man er på arbejdsmarkedet. I modsætning til visse andre antagelser vi arbejder med, er den her nok i ret god overensstemmelse med virkeligheden.
Men hvorfor er den overhovedet relevant? Jo, det er den, fordi man ifølge modellen kan ”nedspare” og på den måde udjævne sit forbrug i de perioder hvor man ikke har en så stor indkomst. Problemet med at ”nedspare” er så bare, at man ikke nødvendigvis har noget at nedspare af, mens man er studerende.
Det er her, SU-lånet kommer ind i billedet. Ved at tage et lån kan man på den måde flytte noget af sit forbrug fra et tidspunkt hvor fx 1000 kroner ekstra om måneden ikke gør den store forskel (når man er færdig med at studere, og kommer ud på arbejdsmarkedet) til et tidspunkt, hvor de 1000 kroner om måneden svarer til noget, der ligner 20 % af ens budget (hvor meget man får udbetalt i SU afhænger af blandt andet ens skattesats).


Man kan derfor se på lånet som ”bare” at flytte noget forbrug fra et tidspunkt til et andet – og det kan nogen gange være ret smart.


Afslutningsvis vil jeg dog lige nævne, at mit indlæg ikke er en opfordring til ”bare” at gå ud ”låne løs”, men bare en overvejelse om, det egentlig er så slemt at låne. Til dem, der er interesserede, er der nedenfor en lidt mere teknisk beskrivelse af SU-lån.

 SU-lånet er opbygget sådan, at staten tilbyder os, at vi kan låne op til 2.807 kroner om måneden. Og det er endda muligt at låne med tilbagevirkende kraft. Det betyder – groft skitseret – at man i marts kan få udbetalt 3x2.807=8421 kroner, hvis man ikke har taget SU-lån i Januar og Februar. Lånet skal man først begynde at betale tilbage året efter, man er færdig. Mens man læser er renten på fire procent om året (dvs. at det beløb man har lånt ved slutningen af fx 2011 ganges med 1,04 for at få det beløb, man skylder ved indgangen til 2012).
SU-lånet er på den måde et forholdsvis sikkert og billigt alternativ til at låne gennem fx kassekredit eller banklån, og det er nemt at framelde, når man ikke har brug for det længere.

af Christoffer Strandby Christensen 
Stud.Oecon