Iværksætteri

Hvis du hører begrebet ’karriere’, og tvinges til at visualisere det, ser du så en tidslinje, hvor ’karrieren’ fylder perioden efter endt uddannelse, og varer indtil at man er ved at nå kanten af den vandrette tidshorisont? Det gør du nok, men du er jo også DJØF’er.

Jeg kommer selv fra en familie, hvor begge forældre, og begge bedstefædre er akademikere, dog læger og ingeniører, tsk tsk. Det har altid ligget i kortene, at man naturligvis tager en lang videregående uddannelse, og så skal man ellers ud og finde et spændende job. Igen betragtes uddannelsen som et springbræt – noget man skal gennemføre for at starte karrieren.

Mit mål med dette blogindlæg er at slå et slag for alternativet, nemlig iværksættervejen, hvor eksamensbeviset ikke åbner nogle døre, og hvor man heller ikke behøver at vente til efter sidste semesters afslutning med at sætte i gear og lægge en tung fod på karrierepedalen.

I løbet af mine tre semestre på Statskundskab på KU havde jeg en (fantastisk) underviser i sociolog, som – udover elendige tv-programmer og menneskets generelle forfald – beklagede sig over de studerende pragmatiske tilgang til eksamen. Der var hovedsageligt fokus på det pensum, som man eventuelt kunne blive gennemtæsket i under eksamensduellen på tværs af det grønne bord.

Ydermere mindes jeg en tidligere kollega, som retfærdiggjorde at en 70-årig dame fik en studieplads, på bekostning af en nyudklækket student, med det argument at en universitetsuddannelse bør være et samfundsbetalt mål i sig selv, ikke et middel.

Hvad de to eksempler har til fælles er, at en uddannelse ikke bør ses som en test der skal bestås, men som en udviklingsproces, som bør stå alene. Jeg er enig med det første eksempel, ikke det andet, og er derfor også kun delvist enig i konklusionen.

En karriere kan sagtens køre et fuldstændigt autonomt forløb, hvilket jeg selv har fået bekræftet med det startup, som jeg etablerede under min bacheloruddannelse. Sat på spidsen, så har min egen videregående uddannelse primært introduceret mig til et netværk af interessante mennesker, som jeg efterfølgende enten har startet virksomhed med, ansat, eller som bruger min virksomheds services. Den klassiske gulerod – eksamensbeviset – har ikke været relevant i min situation, og jeg er derfor ikke blevet begrænset af ikke at have modtaget det (endnu?).

Når universiteterne på tværs af det ganske land holder karrierearrangementer møder de studerende en hær af virksomhedsrepræsentanter, som, udover fade med flødekarameller og firmakuglepenne, serverer den ene spændende/vellønnede/personudviklende karrieremulighed efter den anden. Sjældent eksponeres iværksættervejen som en mulighed.

Min opfordring er på ingen måde, at nedprioritere uddannelsen, men derimod at oplyse om de mange tilfredsstillelser, det medfører at kunne skrive ’Medstifter’ på visitkortet, med alle de udfordringer, usikkerheder og lange arbejdsdage det inkluderer. Denne hovedpine kan I sagtens påtage jer, mens I stadig læser, for når forretningen kører på skinner, så kan man jo næsten gå på skyerne. Husk på, at alle store virksomheder startede med en eventyrlysten stifters drøm, og dennes trang og evne til at give status quo et los i røven. 

  

Om skribenten

Patrick Lund er medstifter af den internationale karriereportal, Graduateland , som samler karrieremuligheder for studerende og nyuddannede på tværs af Europa. Derudover er Patrick involveret i Gate To Create, som er paraplyorganisationen for iværksætterforeningerne på tværs af de danske universiteter.
Patrick har læst Statskundskab på KU, International Business & Politics på CBS, Finansiering på INSEEC Business School i Paris og er pt. i gang med MSc. International Business på CBS.