fredag den 6. juli 2012

Pas på... Djøf!



Om at være djøffer og det indtryk, det gør på mange.

Fortæl mig hvem du er, og jeg skal sige dig, hvordan du forstod overskriften.
Eller fortæl mig hvordan du forstod overskriften, og jeg skal fortælle dig, hvilket billede du har af Djøf.

Jeg er en af regnedrengene i polo shirt, en djøffer, og for mig betyder overskriften derfor ”værn om Djøf”. Men blandt de folk jeg cykler forbi hver dag, ved jeg, der findes mange, for hvem overskriften klinger negativt og betyder tag dig i agt – Djøf kommer! Der advares imod, at djøfferne ”får for meget magt” – at der kommer for mange djøffere i centraladministrationen.

Når man advarer imod djøffere i centraladministrationen, svarer det imidlertid til at advare imod, at for mange lærere på folkeskolerne har læst på lærerseminarier. Jeg synes, det giver god mening, at den forvaltningsuddannede forvalter, og at den læreruddannede underviser. Hvis djøfferne interesserer sig for samfundet og samfundsudvikling og lærerne interesserer sig for læring og børns udvikling, går interesse og karriere således hånd i hånd. Med fare for at lyde djøffet, vil jeg påstå, at det er markedskræfterne, der betinger denne arbejdsdeling.
Hvad er så forklaringen på, at der advares imod djøffere?

Hvis jeg havde svaret, ville jeg give dig det, men her må jeg nøjes med at fortælle, hvem djøfferen er og håbe, at dette vil bidrage til, at frygten for djøfferen dæmpes.

Djøfferen er halvt mand og halvt kvinde, den er en nørdet cand.smart. og den har typisk ambitiøse karrieremål. Blev du klogere?

Formodentlig ikke. Problemet er nemlig ikke, at det er svært at beskrive djøfferen. Problemet er, at man i det hele taget stiller spørgsmålet.
Man opfatter djøfferen som en én eller en den, og ikke som en ener. Altså som personificeringen af en homogen, jakkesætsbærende befolkningsgruppe.
Djøfferne er forskellige. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det karaktertræk, flest djøffere deler, er, at de gør alt, hvad de kan, for at skille sig ud fra mængden. Det vil således ikke bare være forkert, hvis du skærer alle djøffere over en kam, men vil ofte provokere djøfferen, fordi et af dens største ønsker er at skille sig ud.

Som alle andre danskere er djøfferne høje, lave, brede og smalle og har alverdens farver hår. Som alle andre har de brug for hjælp og ikke mindst anerkendelse. Derfor har jeg en opfordring til de djøffere, der læser med: Pas på Djøf’s image, for Djøf passer på dit – eller rettere: Djøf’s image er dit, set ”udefra”.

Til de ikke-djøffere der læser med, har jeg ligeledes en opfordring: Nok har vi janteloven og forskellige præferencer, og nok er der magtkampe på flere niveauer i samfundet og interessekonflikter mellem fagforeninger, men ikke desto mindre lever vi i samme lille land og arbejder for et fælles mål. Lad os derfor i højere grad konkurrere med hinanden end imod hinanden.

Endeligt har jeg en udfordring til den opmærksomme læser: Kan du ved at ændre tonelejet, få overskriften til at betyde noget helt tredje? Jeg kan.


Af Søren Knudsen (Djøf bestyrelse)

2 kommentarer:

  1. Een af grundene til at mange hader Djøffere er, at de generelt er overbetalte, og ofte snyltere på samme tid(lukrerer på andres ulykker).
    Samtidig har Djøf-standen(og den er stadig i fuld gang)været med til at skabe et neoliberalistisk lean-helvede, som gør tilværelsen utålelig for mange mennesker.

    SvarSlet